Vores ansvar
Ansvarlighed kræver handling
Hos Lyreco mener vi, at ansvarlighed handler om mere end løfter – det handler om handling. Vi er en virksomhed, der tør stille krav til os selv, vores leverandører og vores kunder for at skabe en mere bæredygtig fremtid. Vores mål er ikke kun at følge med udviklingen, men også at skubbe til den. Vi tager vores ansvar alvorligt og arbejder hver dag for at leve op til vores forpligtelser – både overfor miljøet, vores medarbejdere og samfundet.
Gennemsigtighed er kernen i alt, hvad vi gør, fordi vi ved, at tillid bygger på ærlig dialog og konkrete resultater. Herunder kan du se vores reduktionsmål, og hvor langt vi er netop nu.

100 % selvforsynende med solenergi
På taget af vores hovedkontor i Roskilde har vi installeret en 4.500 m2 solcellepark, som dækker hele Lyreco Danmarks elforbrug med solenergi. Vi producerer årligt knap 1 GW, og om sommeren sender vi overskudsstrøm ud i Roskildes elnet. På skyede vinterdage supplerer vi med vedvarende energi fra eksterne leverandører.
En del af den producerede energi går til vores elektriske varebiler. I dag kører 65 % af vores varebiler på el, og vi arbejder løbende på at øge andelen af elektriske køretøjer.
Klimamål godkendt af SBTi
Lyreco har fået godkendt sine klimamål for reduktion af drivhusgasser af Science Based Targets initiative (SBTi) og har forpligtet sig til bindende reduktionsmål, der følger Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5°C.
Lyreco forpligter sig til at nedbringe vores CO₂e-udledning både i egen drift og hos vores leverandører med følgende mål:
50 % af vores CO2e-udledning skal reduceres globalt inden 2030.
Siden 2019 har Lyreco globalt formået at reducere udledningen med 28 %. I Danmark har vi dog allerede reduceret udledningen med 67 % takket være investeringer i vores solcellepark.
76 % af vores indkøb skal lægges hos leverandører med SBTi-mål inden 2030.
Vores mest ambitiøse mål handler om at reducere CO₂-udledningen i scope 3, som udgør 98,7 % af vores samlede udledning. For at opnå dette skal en betydelig del af vores indkøb i 2030 komme fra leverandører med SBTi-godkendte klimamål. Dette er afgørende for at reducere vores klimaaftryk og skabe en mere bæredygtig forsyningskæde.
I dag kommer 52 % af de varer, vi indkøber, fra leverandører, der har forpligtet sig til SBTi-godkendte klimamål, og vi arbejder løbende på at få endnu flere med – ellers kan vi ikke retfærdiggøre at beholde deres produkter på hylderne. Ved at samarbejde med ansvarlige leverandører kan vi ikke kun opfylde vores kunders behov for bæredygtighed, men også skabe en forsyningskæde, der aktivt bidrager til at mindske den globale klimaudfordring.

90 % Lyreco Sustainable Selection
Mere bæredygtige valg starter med nem adgang til de rigtige informationer. Med Lyreco Sustainable Selection kan vores kunder nemt finde ansvarlige produkter, udvalgt ud fra kriterier om miljø, sikkerhed og socialt ansvar.
Vores mål er, at 90 % af vores salg i 2026 skal bestå af produkter fra Lyreco Sustainable Selection.

Krav til vores indkøb
Vi forventer, at både vores leverandører og producenter respekterer miljøet, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder.
For at sikre, at vores krav til ansvarlighed og bæredygtighed bliver overholdt, gennemfører vores QSS-hold årlige audits direkte hos producenternes faciliteter.
Vurderinger og revisioner gennemføres inden for disse rammer:
- SMETA’s 4 principper: Arbejdskraft, Sundhed & Sikkerhed, Miljø og Forretningsetik
- BSCI (Business Social Compliance Initiative)
- Årvågenhedsplan og indkøbspolitik.

Miljømærker og certificeringer
Hos Lyreco lægger vi vægt på at være transparente. Vi vil sikre, at både kunder, leverandører og samarbejdspartnere har fuld indsigt i vores miljø- og kvalitetssikring, så de kan træffe deres valg ud fra klar information om:
- Velkendte miljømærker og certificeringer
- Et ISO-system tilpasset vores lokale behov
- Lyreco Sustainable Selection metoden

